Der var 155 konkurser blandt aktive virksomheder i september 2026, når der tages højde for sæsonudsving. Det var 4,1 procent flere end i august. Konkursramte virksomheder havde tilsammen 916 fuldtidsjob, hvilket var en tydelig stigning fra måneden før.
En virksomhed tæller som aktiv i denne statistik, hvis den for nylig har haft en vis omsætning eller beskæftigelse. Det er vigtigt, fordi opgørelsen også omfatter såkaldte nulvirksomheder, der ikke havde ansatte og havde meget begrænset omsætning. De 155 aktive konkurser siger derfor mere om virksomheder med reel drift end det samlede antal konkurser i alle selskaber.
En konkurs betyder, at virksomheden ikke kan betale sine regninger, og at dens værdier bliver gjort op efter reglerne. Det kan få følger for ansatte, leverandører, kunder og ejere. Nogle medarbejdere finder hurtigt et nyt job, mens andre kan stå uden løn eller have brug for tid til at finde en ny arbejdsplads.
Månedstallene kan svinge en del, og en stigning fra august til september betyder ikke automatisk, at virksomhederne generelt har fået det dårligere. I tredje kvartal var antallet af konkurser blandt aktive virksomheder faktisk 6,2 procent lavere end i andet kvartal, mens jobtabet var 22,7 procent lavere.
Der er også forskel mellem brancher. Danmarks Statistik peger på, at bygge og anlæg over en længere periode har haft den største andel konkurser i fire ud af fem regioner. I Region Hovedstaden fylder rådgivning og forretningsservice mere. Det kan afspejle forskelle i omkostninger, efterspørgsel og måden virksomheder arbejder på.
For virksomhedsejere er det vigtigt at følge med i, om salget dækker de løbende udgifter, og om kunder betaler til tiden. Men konkursstatistikken kan ikke vise, hvorfor en bestemt virksomhed gik ned. Den giver et samlet billede af udviklingen og gør det muligt at se, om flere virksomheder og arbejdspladser bliver ramt over tid.
Hvilke grupper eller virksomheder mærker udviklingen tydeligst? Hvilke oplysninger ville du undersøge for at forstå sagen endnu bedre?