Brændstof og husleje trækker priserne op – mens madpriserne falder

Forbrugerpriserne var i september 2,2 procent højere end et år tidligere. I august var den årlige stigning 2,0 procent. Danmarks Statistik fremhæver især transport, hvor højere brændstofpriser bidrog til stigningen. Husleje var også blandt de varer og tjenester, der trak prisniveauet op.

Samtidig faldt priserne på fødevarer sammenlignet med september året før. De trak den samlede inflation ned, ligesom elektricitet gjorde. Det viser, hvorfor inflation ikke betyder, at alle priser stiger på samme måde. Nogle udgifter kan stige, mens andre falder, og det samlede tal er et gennemsnit af udviklingen på tværs af mange køb.

For en familie afhænger oplevelsen derfor af, hvad pengene går til. En familie, der kører meget bil, kan mærke højere brændstofpriser tydeligt. En lejer kan især lægge mærke til huslejen. Andre kan opleve, at lavere priser på dagligvarer giver lidt luft i økonomien. Statistikken viser den gennemsnitlige prisudvikling, ikke den enkelte families personlige budget.

Det er også værd at skelne mellem, at inflationen falder, og at priserne falder. Hvis inflationen falder fra for eksempel fire til to procent, bliver priserne stadig højere, men de stiger langsommere. For at en pris generelt skal gå ned, skal der være tale om et prisfald. I september var den samlede inflation altså 2,2 procent, selv om nogle varegrupper blev billigere.

Danmarks Statistik beregner prisudviklingen ud fra tusindvis af priser på varer og tjenester. En del af dagligvarepriserne indsamles gennem stregkoder fra supermarkeder. Det gør det muligt at følge ændringer fra måned til måned, men den samlede måling afhænger af, hvor stor en plads de enkelte varer har i husholdningernes forbrug.

Når priserne ændrer sig forskelligt, får det betydning for, hvem der føler sig presset. Politikere kan vælge at hjælpe bestemte grupper, ændre skatter og afgifter eller lade lønninger og overenskomster følge udviklingen. Men et gennemsnitligt inflationsmål kan ikke alene afgøre, om en bestemt husholdning har fået bedre eller dårligere råd.