Detailsalget voksede – især butikker med brugte varer og elektronik

Danskernes samlede detailsalg steg 0,4 procent fra august til september, når der korrigeres for prisudvikling, sæson og handelsdage. Ser man på hele tredje kvartal, var salget 1,6 procent højere end i andet kvartal. Tallene måler mængden af varer, der bliver solgt, så prisstigninger alene ikke får salget til at se større ud.

Fremgangen var tydelig i butikker med brugte varer og i detailhandel med husholdningsudstyr, møbler og byggematerialer. Salget af brugte varer steg 3,5 procent fra august til september. Salget af møbler og lignende steg 2,5 procent. Til gengæld faldt salget ved tankstationer og i apoteker og butikker med personlig pleje.

På tværs af hele tredje kvartal var forbrugerelektronik og brugte varer blandt de brancher, der gik mest frem, begge med en stigning på 7,2 procent sammenlignet med kvartalet før. Et samlet tal for detailhandlen skjuler derfor, at nogle typer butikker havde et stærkt kvartal, mens andre havde et svagere.

For en butiksejer kan salget afhænge af mange forhold: pris, udvalg, beliggenhed, konkurrenter og hvor mange kunder der kommer ind. Salget kan også flytte sig mellem butikker, når forbrugerne vælger nye måder at handle på. Statistikken fortæller ikke, hvilken enkelt faktor der skabte ændringen i en bestemt branche.

Målingen er korrigeret for ændringer i priser, så den giver et bedre billede af, om der bliver solgt flere eller færre varer. Hvis salget i kroner stiger, kan det skyldes, at priserne er højere, selv om kunderne køber samme mængde. Derfor er det nyttigt at kende forskellen mellem omsætningens værdi og den mængde, der faktisk bliver solgt.

Detailsalget giver et øjebliksbillede af kundernes køb i butikkerne, men det dækker ikke hele privatforbruget. Tjenester, rejser og mange køb på andre måder indgår ikke på samme måde. For virksomhederne er tallene et pejlemærke for efterspørgslen, men deres egne regnskaber og kundeundersøgelser kan give et mere præcist billede af deres situation.